fbpx
Hand som løfter mennesker

6 ting ledere kan gøre, når medarbejdere rammes af stress

Del på:

6 TING LEDERE KAN GØRE ...

når MEDARBEJDERE rammes af STRESS



Performance vs. restitution

Når man åbner LinkedIn møder man typisk tips til hvordan man øger sin performance ved at tweake dagen så man kan nå mere, lave smarte hacks, osv.

Fokus på performance er ikke dårlig i sig selv. Men hvis performance kommer på bekostning af, at vi ikke får restitueret mentalt og fysisk i en tilstrækkelig grad, kan ingen “hacks og tricks” optimere vores performance, da vores kognitive, fysiske og emotionelle tilstand kan komme til at lide.

Et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats. Ved at prioritere åben kommunikation, empatisk ledelse og medarbejderstøtte kan du skabe en arbejdsplads, hvor stress håndteres effektivt.

Lederens rolle

Når stress har indfundet sig i din organisation, hos en eller flere af dine medarbejdere, spiller du som leder en central rolle i at håndtere det. Nogle af de ting, du kan gøre:

  • Tag det alvorligt

    Stress må ikke forveksles med travlhed og bagatelliseres. Jeg oplevede en leder, der sagde til en stressramt medarbejder: ”Jeg har for travlt til at være stresset”. Stress kan have alvorlige og i værste fald langvarige konsekvenser for ens fysiske og psykiske helbred. Det kan almindelig travlhed ikke.

  • Vær empatisk

    Her drejer det sig bl.a. om den almene interesse i dine medarbejderes trivsel, om at forstå deres situation og se tingene fra deres perspektiv. At være åben, nysgerrig og god kommunikator med en ægte interesse for at forstå den andens perspektiv er nogle af de evner, som empatisk ledelse indebærer. For at forebygge at stressgraden eskalerer, kan det være en løsning at tilbyde at tilpasse og reducere medarbejderens arbejdsbyrde og/eller arbejdstid i en periode. Det er essentielt, at denne reducering resulterer i, at medarbejderen reelt set arbejder tilsvarende mindre.

  • Bryd tabuet

    Det er ikke let at acceptere, at man lider af stress. Mange får det dårligere med sig selv og ser det som et svaghedstegn. Frygten for at miste job og blive erstattet dukker op, hvorfor man tit vil negligere eller indrømme stress. Men stress er meget udbredt, og ca. 30 pct. af danskerne lider af alvorlig stress (Sundhedsstyrelsen, 2022), mens stress koster de danske arbejdspladser 16,4 milliarder kroner årligt (NFA, 2023). Derfor er det vigtigt, at du som leder italesætter stress som noget der kan ramme alle. Stress er et tegn på, at man har været overbelastet alt for længe, og ikke at man er et svagt menneske.

  • Støt balancen mellem arbejde og privatliv

    Undgå en virksomhedskultur med overarbejde og stress ved at sætte grænser og forventninger i overensstemmelse hermed. F.eks. når en medarbejder har fri, skal de have fri, og tilsvarende med ferie og sygeorlov. Dine medarbejdere ser det du gør. Som leder skal du være den gode eksempel.

  • Aktivér organisationens støttemekanismer

    Det er en fælles opgave at hjælpe de stressramte medarbejdere og have de nødvendige organisationsforanstaltninger (f.eks. relevante HR-strukturer) på plads. Hele organisationen skal have en strategisk fokus på hvordan det gode psykiske arbejdsmiljø opnås og opretholdes.

  • Professionel støtte og hjælp

    Sørg for, at din medarbejder bliver tilbudt professionel hjælp i form af en coach eller psykolog. Stresscoaching har en veldokumenteret, positiv effekt på psykisk helbred og er i stand til at mindske stress, øge mental robusthed og trivsel. Du kan læse mere om de konkrete resultater, som kan opnås vha. stresscoaching i denne artikel.

At håndtere det psykiske arbejdsmiljø kan være komplekst og som leder kan du komme til at føle dig magtesløs eller usikker. Mødet mellem behovet for trivsel og performance på arbejdspladsen kan aktivere nogle modsatrettede mekanismer og skabe spændinger hos den enkelte samt i arbejdsrelationerne. Derfor er det vigtigt, at du som leder taler løbende med dine medarbejdere, så du er bekendt med deres individuelle behov, ressourcer, forventninger og udfordringer.

Hjælp?

Hvis du eller din organisation har brug for professionel coaching til stressramte medarbejdere, er du velkommen til at booke et uforpligtende telefonisk møde for at drøfte mulighederne ved at ved at kontakte mig – klik her.

Læs mere om min tilgang til stresscoaching samt se priserne her.

Sladjana - circle

Sladjana Nørskov, ph.d.

Sladjana Nørskov er certificeret coach med speciale i stress, ledelse og personlig udvikling. Hun har en ph.d. i organisation og ledelse, og er tidligere lektor på Aarhus Universitet, hvor hun forskede i HR, ledelse og innovation. Sladjana er forfatter til en lang række videnskabelige artikler, som er udgivet i anerkendte, internationale tidsskrifter. Hun er en erfaren underviser og oplægsholder, og har bl.a. leveret et inviteret foredrag for Henry Stewart Talks.

Sladjana - circle

Sladjana Nørskov, ph.d.

Sladjana Nørskov er certificeret coach med speciale i stress, ledelse og personlig udvikling. Hun har en ph.d. i organisation og ledelse, og er tidligere lektor på Aarhus Universitet, hvor hun forskede i HR, ledelse og innovation. Sladjana er forfatter til en lang række videnskabelige artikler, som er udgivet i anerkendte, internationale tidsskrifter. Hun er en erfaren underviser og oplægsholder, og har bl.a. leveret et inviteret foredrag for Henry Stewart Talks.

Referencer

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (2023). Fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt. https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2023/fravaer_pga_stress_koster_for_danske_arbejdspladser

Sundhedsstyrelsen (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Rosendahls A/S. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

MILESTONES



0k

SOCIAL LIKES

0

PROJECTS

0

CUSTOMIZATIONS

0k

MENTIONS

Kort over Aarhus.

SEND EN BESKED | BOOK EN TID



Åbningstider:

Man-fre: 8:00-16:00

Telefon:

(+45) 93 96 73 71

Adresse:

Store Torv 9, 1. sal
8000 Aarhus C

Hvordan kan jeg hjælpe dig?








    Lille kort over Aarhus.

    SEND EN BESKED | BOOK EN TID



    Åbningstider:

    Man-fre: 8:00-16:00

    Telefon:

    (+45) 93 96 73 71

    Adresse:

    Store Torv 9, 1. sal
    8000 Aarhus C

    Hvordan kan jeg hjælpe dig?